Den akutte patient, akutkassen og akutte procedurer

Lær at håndtere akutte patienter effektivt, både i vagten, dagtimerne og for indlagte. Ved hjælp af den systematiske C-ABcDE-tilgang sikrer du, at du ikke overser noget eller fejlprioriterer. Du får handouts med trinene i C-ABcDE, akutprocedurer og tips til opbygning af en akutkasse, så du kan bruge din viden direkte i klinikken.

Hvad gør I, når en trafikskadet hund kommer ind på klinikken? Eller når du som vagtdyrlæge modtager en hund med blokerede luftveje? Har I en akutkasse med organisering efter akutte lidelser, og lige præcis den medicin og det udstyr I skal bruge?

Med den simple systematiske algoritme C-ABcDE, bliver du på dette kursus forberedt optimalt på at kunne håndtere akutte og livstruende lidelser i klinikken.

Du bliver i stand til trygt at håndtere den akutte patient på systematisk vis. Det forbedrer behandlingen, prognosen og reducerer stress for både patient, personale og ejer.
Vi gennemgår patienter og tilgangen lige fra triage i telefonen og venteværelset til vurdering og behandling af de mest relevante akutte lidelser og skader, samt basal genoplivning efter de nyeste 2024 RECOVER guidelines. Du får handouts med hjem, så du med det samme kan bruge din viden hjemme i klinikken.

Kurset er tilrettelagt med teori og mange praktiske cases.

På dag 2 arbejder vi specifikt med at opbygge akutkassen efter CABcDE samt at udarbejde relevante procedurer til de akutte patienter. Begge dele bliver i workshopformat, så du får konkrete produkter med dit eget aftryk og netop tilpasset din klinik med hjem.

Hvis du har, må du meget gerne medbringe jeres nuværende akutte procedurer samt en liste over indholdet i jeres nuværende akutkasse.

Kurset henvender sig både til dyrlæger og VSP'er.