VIGTIGT - Der udsendes i øjeblikket falske mails i en af vores medarbejderes navn. Hvis du modtager en mistænkelig mail, så klik IKKE på links eller vedhæftede filer. Kontakt os ved tvivl.

Øjenkursus i oftalmologi - i 3 moduler

Bliv fortrolig med øjenundersøgelsen af hund og kat, anvendelse af øjeninstrumenter samt parakliniske tests, få introduktion og træning i udvalgte kirurgiske procedure af tåreapparat, øjenlåg, tredje øjenlåg, cornea, enucleation samt behandling af akutte øjensygdomme.

Kursusrækken består af tre moduler á 2 dages varighed. Vi anbefaler deltagelse i alle 3 moduler for kontinuitet, men det er muligt et deltage i ét eller flere moduler efter ønske.

Modul 1: Øjenundersøgelsen
30. - 31. okt 2025
Bliv fortrolig med øjenundersøgelsen af hund og kat via en grundig og systemisk tilgang til øjenpatienterne i klinikken. Lær at skrive den gode øjenjournal, få praktisk erfaring med anvendelsen af øjeninstrumenter samt parakliniske test og fortolkning af disse. Der vil være gennemgang af hyppigt forekommende øjenlidelser og cases i plenum. Hjemmeopgave til modul 2.

Modul 2: Øjets adnexa
04. - 05. feb 2026
Bliv fortrolig med øjensygdomme i adnexa hos hund og kat: Tåreapparat, øjenlåg og tredje øjenlåg og opnå færdigheder i kirurgisk behandling af udvalgte lidelser. Der vil være praktiske øvelser på kadaver samt opfølgning på cases fra modul 1.

Modul 3: Cornea og akutte øjensygdomme
29. - 30. apr 2026
Bliv fortrolig med undersøgelse og behandling af den akutte øjenpatient (hund og kat). Få viden og færdigheder i medicinsk og kirurgisk behandling af udvalgte corneasygdomme samt enucleation og lokalblokader. Der vil være praktiske øvelser på kadaver samt opfølgning på cases fra modul 2.


Gennem en kombination af teori, live-demonstrationer og mange praktisk hands-on øvelser samt cases vil kursusrækken give viden og færdigheder, der kan anvendes direkte hjemme i klinikken. Der vil både være demonstration og praktiske øvelser med øjeninstrumenter, øjenundersøgelse af hunde og operation på kadaver. Desuden gennemgang af kliniske cases og enkelte hjemmeopgaver til næste modul i rækken.
Med undervisning i øjenhøjde følges vi ad som gruppe, og gennem målrettet teori bygges de praktiske færdigheder løbende på fra modul til modul, så deltageren får større sikkerhed og er bedre rustet til at se og behandle øjenpatienterne i klinikken.


Målgruppe Kurset henvender sig til dyrlæger med ønske om at forbedre deres viden, færdigheder og kompetencer indenfor oftalmologi.